Servicevilkår

Vilkår & betingelser

Disse vilkår og betingelser danner grundlag for levering af alle tjenester på vores online markedsplads www.thejewelleryroom.com og www.thejewelleryroom.dk.

Denne online markedsplads tilhører

The Jewellery Room Aps.,

Cvr. no. 32285732

Møntergade 16 st., 1116 København, Danmark

OBS RETURNERINGADRESSERNE VED RETURNERING KAN VÆRE FORSKELLIGE, SÅ KONTAKT OS VENLIGST INDEN RETUR FOR DEN KORREKTE ADRESSE.

Thejewelleryroom.com sælger smykker fra designere, der er baseret i forskellige lande rundt om i verden. I de tilfælde, hvor en ordre indeholder smykker fra flere forskellige designere, kan du opleve at modtage din ordre i flere leverancer, da designerne sender smykkerne direkte fra dem til dig. Disse vilkår accepteres af dig som kunde i forbindelse med ordreafgivelsen og vil også til enhver tid være tilgængelige på denne side. Som kunde kan du trygt handle online på thejewelleryroom.com, vi sørger for, at din ordre bliver placeret og sendt direkte fra designeren til dig med sporing og forsikring. Dine personlige data er sikre hos os, og vi videregiver kun de mest nødvendige forsendelsesoplysninger til fragthåndtering. Det er vores fornemmeste opgave at sikre dig en god oplevelse, når du handler på thejewelleryroom.com.

Skulle du have spørgsmål, er du altid velkommen til at sende os en e-mail, bruge chatten eller ringe til os. Vi besvarer e-mails inden for 48 timer.

Telefon +45 53691550 (Mandag - Torsdag 09.00 - 17.00 og Fredag 09.00 - 15.00)

De produkter, der vises til salg på thejewelleryroom.com, er beregnet til privat brug af forbrugere, og varer må ikke videresælges eller tilbydes som en kommerciel virksomhed. Hvis vi annullerer din ordre, vil vi altid kontakte dig på forhånd.

I særlige tilfælde tillader vi os at kunne kontakte dig via telefon eller e-mail for at bekræfte detaljer, som vi anser for nødvendige, før vi kan behandle og sende din ordre. Dette er for at sikre dig som kunde. Dette kan f.eks. ske i tilfælde, hvor din ordre er af særlig høj værdi.

Det fremgår på varesiden for hver enkelt vare, der sælges på thejewelleryroom.com, om varen sælges af The Jewellery Room eller en Forhandler. Hvis varen sælges af en Forhandler, indgår du en købsaftale direkte med Forhandleren som sælger. Hvis varen sælges af The Jewellery Room, indgår du en købsaftale direkte med The Jewellery Room, der i disse tilfælde skal anses for sælger. Den sælger, der er din aftalepart, er den, der er ansvarlig for varen, returnering/ombytning, reklamationer og på anden måde produkt- og/eller forbrugerretligt ansvarlig.

På Hjemmesiden kan du købe varer og tjenester direkte fra The Jewellery Room og/eller fra vores Samarbejdspartnere, som sælger deres varer/tjenester via Hjemmesiden. Når du køber noget på Hjemmesiden, indgår du en aftale med The Jewellery Room eller med en af The Jewellery Room’s Samarbejdspartnere. For at kunne administrere din(e) ordre(r) og opfylde vores forpligtelse overfor dig som kunde, er det nødvendigt for os at behandle de personoplysninger du giver, eller har givet os.

Ved afgivelse af ordrer via en Samarbejdspartner gælder den pågældende samarbejdspartners privatlivspolitik.

Bemærk særligt ved ordrer afgivet på varer fra Georg Jensen at disse er omfattet af Georg Jensen’s (“Georg Jensen A/S”) privatlivspolitik.

Betaling

Vi forbeholder os ret til at ændre priserne på hjemmesiden med øjeblikkelig virkning. Den gældende pris for dit køb er den, der på bestillingstidspunktet er angivet på hjemmesiden ved siden af den pågældende vare. Vi tager forbehold for prisfejl.

Thejewelleryroom.com tager imod betaling med Dankort, Visa, Visa-Dankort, MasterCard, American Express, MobilePay, Apple Pay, Paypal, Diners Club, iDeal, Anyday og Klarna.

Vi accepterer også betaling via bankoverførsel, men vær opmærksom på, at du ikke er beskyttet af indsigelsesordningen, når du bruger bankoverførsel. Men du kan stadig drage fordel af vores problemfri returpolitik. Du skal selv dække eventuelle omkostninger i forbindelse med pengetransaktioner.

For din sikkerheds skyld foretages der sikkerhedstjek af alle betalinger til os på købstidspunktet. Hvis vi har brug for yderligere oplysninger for at bekræfte dit køb, vil vi kontakte dig, før vi behandler betalingen.

Når du afgiver din ordre, reserveres pengene på din konto. Betalingen trækkes først fra din konto, når din vare afsendes fra designeren, eller når designerens guldsmedeværksted begynder at skabe dit smykke.

Ved at klikke på "Gennemfør ordren og betal" afgiver du en bindende ordre på de varer, der ligger i din indkøbskurv. Vi sender dig en ordrebekræftelse pr. e-mail, så snart du har afgivet din bestilling.

Reservation af beløb

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:


1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder.

Forsendelse & Levering

Leveringstiden er angivet på produktsiden for det enkelte smykke. Vi opfordrer dig til altid at tjekke leveringstiden på det specifikke produkt, da du som kunde accepterer leveringstiden, når ordren afgives. Din ordre sendes direkte fra det sted, hvor designeren befinder sig.

Den estimerede leveringstid refererer til hverdage og tager ikke højde for weekender og helligdage, f.eks. sendes om 1-3 dage = 1-3 hverdage. Bemærk venligst, at der kan forekomme forlænget leveringstid. Hvis forlænget leveringstid er tilfældet, vil du selvfølgelig blive informeret.

På specialfremstillede varer er leveringstiden +4 uger.

Hvis du har specifikke ønsker til leveringen af din pakke, bedes du kontakte customercare@thejewelleryroom.com.

Vi leverer med GLS eller DHL til pakkeshop eller hjemmelevering. Begge leveringsmetoder koster 49 kr. Der er gratis levering ved køb over 999 kr.

Hvad koster fragt?

Land Fragt Gratis Fragt over
Danmark 49 dkk 999 dkk
EU €25 €400
UK £20 £400
US $30 $500
Resten af verden €50 / £43 €500 / £430

Læs mere om forsendelse & levering her

Hvis du ønsker at klage

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for køb af varer. Det betyder, at du har ret til at reklamere i 24 måneder, hvis dit smykke går i stykker eller på anden måde er defekt. Vær opmærksom på, at brud eller ændringer i smykkets udseende som følge af normal slitage ikke betragtes som en fejl. Hvis din reklamation er berettiget, kan du enten få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængigt af den konkrete situation. Du skal reklamere indenfor "rimelig tid" efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Kontakt os venligst via e-mail, hvis du har grund til at klage. Hvis vi beder dig om at sende smykket til os, er det dit ansvar, at det bliver sendt til os godt indpakket og forsvarligt emballeret. Hvis vi ved undersøgelsen finder, at du er ansvarlig for skaden, eller hvis skaden ikke er omfattet af købelovens regler for reklamation, er du ansvarlig for eventuelle omkostninger ved at sende varen til dig, og du skal betale for at få varen returneret.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Kontakt os for information om hvor en reklamation skal returneres til.

Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Derudover tilbyder vi yderligere 14 dages returret, så du samlet set har 30 dage.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til customercare@thejewelleryroom.com eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Udvidet Fortrydelsesret

Udover de 14 dages fortrydelsesret ud fra ovenstående betingelser, tilbyder vi en udvidet fortrydelsesret i op til 30 dage fra du har modtaget varen.

Fortryder du dit køb i den udvidede fortrydelsesperiode gælder en begrænset fortrydelsesret, dette betyder at du skal:
- Varen skal returneres i original emballage.
- Varen skal være ubrugt.
- Varen skal sendes tilbage indenfor 14 dage fra fortrydelsen er meddelt, du skal selv betale for returneringen og du har ansvaret for pakken. Se evt. afsnit om retur i den lovbestemte fortrydelsesret.
- Når varen er modtaget og vi har konstateret at ovenstående er opfyldt, tilbagebetaler vi beløbet til samme betalingsmiddel.

Fortrydelse af en del af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Returnering

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.

Du skal selv betale for at pakken returneres. Du kan vælge at bruge din egen returlabel, men vi anbefaler, at du bruger vores fuldt forsikrede fragtlabel og det er dig, Bruger du din egen label hæfter du, hvis der opstår en skade under transporten.

Prisen er for vores label er 30 EUR / 30 GBP / 35 USD, hvis du befinder dig uden for Danmark, og 49 DKK, hvis du befinder dig i Danmark. Beløbet trækkes fra din ordre, når vi behandler din tilbagebetaling. Hvis du ønsker at bytte til en anden størrelse, kan du gøre det én gang uden beregning.

Obs vores returlabel er gyldig i 7 dage, så pakken skal indleveres til kureren inden de er gået.

Kontakt os venligst på customercare@thejewelleryroom.com for den korrekte returneringsadresse, da denne kan variere ud fra hvilket smykke du har købt.

Hvis du undlader at hente en pakke i pakkeshop og denne sendes retur til os, skal du betale de reelle omkostninger, som fragtfirmaet pålægger os for returforsendelsen. Hvis du ønsker pakken genfremsendt, skal du betale en eventuel ny leveringsomkostning.

Læs mere om retur her

Ingen fortrydelsesret

Levering af varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg kan ikke fortrydes.

Varens stand, når du sender den retur

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.

Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din returnering.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Kan jeg bytte størrelsen?

Ja, det er muligt at bytte til en anden størrelse inden for returperioden. Vi tilbyder én gratis ombytning, og vi hjælper dig gerne med at finde den rigtige størrelse.

Hvis du har brug for mere end én ombytning af størrelse, skal du selv betale for forsendelsesomkostningerne.

Adgang til at klage

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til customercare@thejewelleryroom.com.

Hvis vi ikke kan finde en løsning, kan du sende en klage til: Nævnenes Hus Toldboden 2 8800 Viborg naevneneshus.dk

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Hvis du bor i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr

Gavekort

Når du køber gavekort via vores hjemmeside, viderestilles du til GoGift som er er din aftalepart. Gavekort er et produkt, der kan købes på thejewelleryroom.com. Gavekortet kan kun indløses i forbindelse med køb på thejewelleryroom.com og kan ikke bruges til at købe flere gavekort. Hvis værdien af gavekortet ikke dækker den ordre, du ønsker at gennemføre, kan differencen betales med en af de accepterede betalingsmetoder. Der vil ikke blive tilskrevet renter på gavekortet.

Senest opdateret 18/09/2024